EuroCapital
  Forside Kontakt Søg
landefakta

Samoa i tal og historie.

Landefakta

Introduktion

Samoa er et selvstændigt land bestående af 9 øer i Stillehavet. Ø gruppen ligger omkring 2.900 kilometer nordøst for New Zealand. Det dækker den vestlige del af den 480 kilometer lange Samoa ø gruppe som er skilt ved længdegrad 171 vest. Øst herfor ligger den amerikanske del; Amerikansk Samoa. Gennem mange år var Samoa kendt som Vest Samoa men navnet blev officielt skiftet til Samoa i 1997. Efter 2. verdenskrig og frem til landets selvstændighed i 1962 var Vest Samoa et FN trust territory administreret af New Zealand. Hovedstaden hedder Apia og er også landets største by.

Landet

Samoa´s samlede areal udgør 2.831 kvadratkilometer hvilket gør det lidt mindre end Fyn men større end Bornholm. Landets 2 største øer (Savai`i og Upolu) udgør tilsammen mere end 99% af landet. Øerne er af vulkansk oprindelse og er bjergrige. Til trods for øernes størrelse er der regnskove og jorden er frugtbar i de lavere liggende områder. Landskabet er afvekslende med floder, åer og vandfald. Samoa´s 7 andre øer hedder: Apolima, Manono, Fanuatapu, Nu`ulopa, Nu`utele, Nu`ulua og Nu`usafee. Heref er det kun Apolima og Manono der er beboet. Silisili bjerget på Savai`i er landets højeste med sine 1.858 meter.

Klimaet er tropisk med høje temperaturer og luftfugtighed. Apia som ligger på nordkysten af Upolu, har dagstemperaturer på 21 til 31 grader celsius. Der er næsten ingen sæsonudsving i temperaturen. Årlig nedbør udgør 2.850 mm. På den sydlige del af øen kan den årlige nedbør dog komme op på 5-7.000 mm. Største nedbørsmængde kan forventes mellem november og april. Skypumper optræder hyppigt i disse måneder.

En stor del af øernes planter og dyr findes ikke andre steder i verden. Både Savai`i og Upolu er næsten omringet af koral rev. Andre af de mindre øer er også omringet.

Folket

Befolkningen udgør (2003) 178.173 hvilket giver en befolkningstæthed på 63 personer per kvadratkilometer. Omkring 2/3 af befolkningen bor på Upolu i små landsbyer ud mod havet med mindre end 500 indbyggere. Apia med 38.000 indbyggere er landets eneste by. Mere end 90% af landets befolkning er Samoanere, et polynesisk folk. Resten opdeles i europæere, kinesere og stillehavsbeboere. Engelsk og Samoansk er officielle sprog selvom Samoansk foretrækkes. Normalt bruges engelsk kun i forretningslivet og i regeringen.

Mere end 90% af Samoanerne er kristne. Omkring 60% tilhører protestantiske trosretninger (Metodister, Mormoner mv.) og resten den Romersk Katolske kirke. Kirkerne sponserer en del af folkeskolerne og regeringen resten. Skole er obligatorisk for børn i alderen 5-14 men da det koster penge er de kirke sponserede skoler populære. Analfabetisme er 0,3%. National University of Samoa blev grundlagt i 1988 og University of the South Pacific School of Agriculture i 1977.

Bortset fra husene i Apia som ligner vestlige huse er de fleste huse ovale hytter med åbne sider stående på pæle. De er oftest lavet af en blanding af egne materialer og importeret byggemateriale. De fleste små landsbyer er selvforsynende. Vestligt tøj er normalt i Apia men i landsbyerne er det traditionelle tøj stadig fremherskende. Mændene bærer en lava lava som er et skærf og kvinderne bærer en puletasi som er en lang kjole. Religionen præger Samoanernes liv. Næsten alle bærer hvidt tøj om søndagen af respekt for den kristne hviledag. Mange landsbyer har en 10-20 minutters bøn. Folket er konservativt og sætter en ære i at bevare fa`a (den samoanske både at leve). Denne tradition inkluderer også en bevarelse af matai som er en valgt leder af en aiga (familie og venner som normalt udgør 20-20 medlemmer). Maitai'en som normalt er en mand varetager den udvidede families økonomiske, sociale og politiske opgaver.

Sportsgrene som rugby og cricket er meget populære. Der holdes mange årlige festivaller.

Økonomien

FN har klassificeret Samoa som et af de mindst udviklede lande. Det er afhængigt af landbrug og fiskeri. Overfiskeri har betydet en nedgang i fiskeriudbyttet over de senere år. Ødelagte afgrøder på grund af skypumper og orkaner har nogle år haft voldsomme konsekvenser for Samoa. Gennem de senere år har regeringen med held investeret i andre områder end landbrug. Mange familier får bidrag fra Samoanere der er flyttet til New Zealand og Australien. Disse bidrag har dog mindre og mindre betydning.

Den primære eksportartikel fra landbruget er kokusnødder og kakao. I 1993 ramte en svampesygdom Taro'en som på det tidspunkt var Samoa's vigtigste eksportartikel. Man holder svin og høns på øerne men fisk udgør stadig den største del af maden. I 1991 åbnede et japansk selskab en bilkomponent fabrik som nu er blevet Samoa's største eksportartikel. Energien kommer fra importeret olie og et hydroelektrisk kraftværk på Sauniautu. Turistindustrien vokser og får større betydning. I 2001 havde Samoa 88.000 besøgende - primært fra New Zealand og Amerikansk Samoa.

Samoa har underskud på handelsbalancen. New Zealand og Australien er Samoa's vigtigste handelspartnere og samtidig også vigtigste bidragsydere. Den lokale møntfod hedder tala som kan deles i 100 sene. Bruttonationalproduktet var 2001 på omkring 6 mia. kr.

Vejnettet er på 790 km. Apia har landets største havn. Andre vigtige havne ligger i Asau, Mulifanua og Salelologa. Faleolo Aerodrome som ligger 30 km fra Apia er landets internationale lufthavn. Det nationale luftfartsselskab Polynesian Airlines kører med konstant tab og dræner landets økonomi. Der er daglige færgeoverfart mellem Upolu og Savai`i og begge øer har også indenrigslufthavne.

Den regeringsstøttede radiostation er landets primære kommunikationsmiddel. I 1993 åbnede regeringen 2 TV stationer. Det er dog hovedsageligt Upolu der kan modtage TV signalerne. Amerikansk Samoa sender og TV som kan ses på Samoa. Der er flere uafhængige aviser.

Regeringen

Samoa er dannet under en forfatning af 1962. Landet har en folkevalgt lovgivende forsamling kaldt Fono som består af 47 Matai og 2 medlemmer som repræsenterer det ikke samoanske samfund. Alle statsborgere over 21 er stemmeberettigede. Statsoverhovedet - primært en ceremoniel tittel - er høvding for en af Samoa's øverste familier. Han bærer titlen indtil han dør hvorefter den lovgivende forsamling vil udpege et statsoverhoved for en 5 årig periode. Den udøvende myndighed har regeringslederen - Premiereministeren. Han vælges af Fono'en. Domstolen er uafhængig af både den udøvende og lovgivende forsamling og består af en højeste ret og nedre ret. Justitsministeren udpeges af statsoverhovedet.

Samoa blev medlem af Commenwealth of Nations i 1970. Landet blev medlem af FN i 1976 og er efterfølgende blevet medlem af søsterorgsanisationer til FN, herunder World Health Organization (WHO) og International Monetary Fund (IMF). Samoa er også medlem af South Pacific Forum.

Historien

Samoa blev højst sandsynligt beboet af folk fra Fiji omkring 3.500 år siden. Indbyggere fra Samoa har efterfølgende rejst videre til andre polynesiske lande som Hawaii, Tahiti og New Zealand. Den første europæer der opdagede øerne var den hollandske navigatør Jacob Roggeveen i 1722. Kendskabet til Samoa var næsten ukendt indtil 1830 da London Missionary Society ankom til øerne. Indtil slutningen af det 19. århundrede kæmpede Tyskland, England og USA om indflydelse på Samoa. I 1899 forhandlede de tre lande sig frem til, at det vestlige Samoa (det nuværende Samoa) skulle være under tysk herredømme og det østlige under amerikansk herredømme. England fik ikke del i Samoa øerne. Tyskerne fik hurtigt sat en industriproduktion i gang men det skulle ikke vare længe. I 1914 besatte NewZealand Vest Samoa. Efter 1. verdenskrig gav League of Nations New Zealand mandat til, at administrere Vest Samoa. Folkets ønske om selvstændighed blev overhørt og folket accepterede aldrig udenlandsk herredømme. Mau'en som var en modstandsbevægelse mod New Zealandsk herredømme voksede sig større i de efterfølgende år. Under uroligheder i 1929 skød New Zealandske militærfolk 11 mau tilhængere.

Amerikanske soldater var udstationeret på Vest Samoa under 2. verdenskrig men der blev ikke udkæmpet slag der. Efter krigen blev Vest Samoa et trust territory under FN med New Zealand som administrerende myndighed. I 1962 blev Vest Samoa den første ø gruppe i Stillehavet som blev et selvstændigt land (bortset fra New Zealand). En venskabspagt med New Zealand blev indgået samme år er garant for en et nært samarbejde selvom New Zealand ikke har nogen speciel indflydelse på Samoa's beslutninger. Vest Samoa skiftede navn til Samoa i 1997.

Skikke og vaner

"Custom, then, is the great guide of human life," skrev den skotske filosof David Hume. Kender man et lands vaner og skikke vil man forstå landets sjæl. Det er i højeste grad tilfældet med Samoa. Nedenstående eksempler er en meget kort beskrivelse af skikke og vaner på Samoa.

Ægteskab og familie

En typisk landsby på Samoa består af et antal familier. Det samoanske samfund er hierakisk opbygget. Børn bliver opdraget til at have respekt for autoriteter. En udvidet familiegruppe kaldes en aiga. En matai er leder for denne gruppe og bliver valgt af gruppen. Et medlem af denne familie er enhver som er barn, giftet til eller adopteret til familien. Matai'en for en landsby danner et råd som kaldes Fono og hvis opgave det er, at varetage landsbyens affærer. Hver matai er ansvarlig for arbejde, aktiviteter, trivsel og husly for sin familie. Familiens medlemmer er forpligtet til, at dele personlige ejendele og mad med alle i familien - også adopterede familiemedlemmer og til en hvis udstrækning resten af landsbyen. Matai'en er også værge over familens jord. En udvidet familie består normalt af 20-30 medlemmer. Børn bliver opdraget til ikke at besvære voksne og bliver som oftest opdraget af ældre søskende. Enhver voksen må irettesætte etbarn når det er nødvendigt. Disciplinen i hjemmene er generelt streng.

Mad

Basis fødevarer fra Samoa er bananer, brødfrugt, ananas, papayas, kokusnødder, kopra (tørrede kokuskerner), yamsrod og taro. Gris, kylling og fisk hører ofte med til måltider - specielt til fiafia festen. De fleste måltider spises med hænderne. Før og under et måltid vil en skål med vand til at vaske hænder i gå rundt til gæster. En gæst kan godt bede om en vaskeskål hvis det ikke allerede er blevet tilbudt. Selvom en gædt ikke er sulten bør han eller hun spise en lille bid for ikke at skuffe værten. Det er vigtigt for en gæst, at få værten til at føle sig som en god vært.

Socialt

At skabe harmoni og vise respekt. På Samoa begynder en sætning ofte med susu mai (lyt) eller afio mai (kom). Besøgende bliver ikke inviteret indenfor førend værten har rullet måtter ud på gulvet som gæsterne kan sidde på. I "normale" huse bruges stole og sofaer. Gæsterne bliver herefter budt velkommen af husets overhoved. Gæster og vært udveksler ofte gaver og værten vil nogle gange holde en formel velkomst tale hvor det forventes, at gæsten gengælder med en takketale. Det er god skik, at efterlade sine sko uden for hytten/huset og sidde med benene over kors på måtten. Man kan også sidde på sine ben men man bør ikke have dem frem for sig. Gæster bør sidde på de måtter som værten viser. Hvis man bliver budt en kava som er en bitter drik lavet på rødderne fra en peberplante, bør man spilde et par dråber på måtten og sige manuia (held og lykke) som respekt for familien. Det er uhøfligt, at tale i andres hjem mens man står op. Traditionelt set er det en ære for værten, at gæsten føler sig så meget hjemme som overhovedet muligt.

Fritidsaktiviteter

På Samoa har man sin egen version af cricket. Forskellige bådudflugter, volleyball, rugby og basketball er også meget populære. Dans og sang fylder også meget i den enkeltes liv - specielt under fiafia festivalen.

Hellig- og mærkedage

Kristne helligdage så som 1. juledag (25. december) og påske bliver fejret. Den nationale ferie begynder 1 juni og varer i 3 dage. Palolo bliver fejret i slutningen af oktober (en koral orm som yngler i denne periode og som anses som en delikatesse). Hvid søndag (den anden søndag i oktober) er en vigtig religiøs og social mærkedag til ære for børnene.

Skema

LANDET  
Officielt navn Independent State of Samoa
Hovedstad Apia
Areal 2.831 kvadratkilometer
FOLKET  
Befolkning 178.173 (2003)
Befolkningstilvækst -0,27%
Forventet befolkning i 2025 177.452
Forventet befolkning i 2050 170.739
Befolkningstæthed 63 personer per kvadratkilometer
Befolkning i byen 22%
Befolkning på landet 78%
Befolkning i Apia 38.000 (1999)
SUNDHED OG UDDANNELSE  
Gennemsnitlig levealder 70,1 år (2003)
Gennemsnitlig levealder kvinder 73 år (2003)
Gennemsnitlig levealder mænd 67,3 år (2003)
Barnedødelighed 30 per 1000 børn (2003)
Befolkning per læge 2.915 (1996)
Analfabetisme 0,3% (2003)
Udgifter til uddannelse som andel af bruttonationalproduktet 3,9% (1999-2000)
Antal år for obligatorisk skole 10 år
Antal elever per lærer i den obligatoriske skole 24
REGERING  
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Alder for stemmeret 21 år
Statsforfatning 1. januar 1962; ændret 1997
Væbnede styrker  - - -
ØKONOMI  
Bruttonationalprodukt 255 mill. $ (2001)
Bruttonationalprodukt per indbygger 1.470 $
Bruttonationalprodukt per sektor - landbrug & fiskeri 16,6%
Bruttonationalprodukt per sektor - industri 26,6%
Bruttonationalprodukt per sektor - service 56,8%
Møntenhed 1 tala (100 sene)
KOMMUNIKATION  
Antal radio'er per 1.000 indbyggere 1.035 (1997)
Antal TV per 1.000 indbyggere 64 (2001)
Antal husstande med internetforbindelse per 10.000 300 (2001)