Bliv sponsor for Samoa's nationale rugby team

Nu er der en enestående mulighed for at blive sponsor for Samoa's nationale rugby team. Til trods for landets beskedne størrelse er Samoa pt. placeret som nummer 15 på verdensranglisten i rugby. Rugby er ikke så kendt i Danmark men er nationalsport på Samoa. Ligeså er sporten meget populær i Sydamerika, Asien, England, Skotland, Frankrig, New Zealand og Sydafrika. Konkurrencer og mesterskaber transmitteres i TV i disse områder og ses af millioner. Har du et produkt der skal brandes i ovenstående geografiske områder har du nu mulighed for at få dit firmalogo på spillertrøjerne. Kontakt venligst konsulatet for yderligere information.